Nye standarder for byggeri og anlæg: Her er de fem største ændringer

09 februar 2018

Nu kommer de længe ventede nye lovpligtige standarder for byggeri og anlæg under de europæiske eurocodes. Se de fem største ændringer her.

Eurocodes har siden 2007 været gældende projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. Beskæftiger du dig med gængse konstruktioner og materialer, bør du derfor holde godt øje med den igangværende revision.

Hele serien består af 59 fælleseuropæiske konstruktionsstandarder, EN 1990 til En 1999. Det er alle standarderne, der nu gennemgår revision under den europæiske standardiseringsorganisation CEN, hvor 34 europæiske lande er repræsenteret.

Overblik over de væsentligste ændringer

Revisionen skal ifølge EU-Kommissionen særligt omfatte fem områder. Samtidig skal de fremtidige standarder gøre innovation nemmere og være med til at sikre, at en hurtig udvikling af nye materialer og produkter, konstruktionsteknikker og forskning i designmetoder bliver muligt.

De fem største ændringer
  • Nye krav til beregning af eksisterende konstruktioner ved ombygning eller ændret anvendelse
  • Styrkelse af kravene til robusthed
  • Større brugervenlighed for den daglige bruger af eurocodes
  • Ny eurocode for fiberforstærkende konstruktioner
  • Ny eurocode for bærende glaskonstruktioner

Prioriteret dansk indsats

Teknisk og vidensmæssigt er de nuværende eurocodes baseret på dokumenter, som går tilbage til 1990’erne. Det betyder, at de ikke er blevet opgraderet i takt med den teknologiske udvikling inden for materialer, produkter eller beregningsprogrammer. I tillæg har man fra dansk side heller ikke været lige begejstret for alle delene af eurocodes. Men det bliver der altså nu lavet om på.

- Da det nuværende eurocodes-system har temmelig mange år på bagen, er EU-Kommissionen nu trådt ind med støtte til en gennemgribende revision og har givet mandat til CEN om en fuld opgradering. Det er vi glade for, og derfor har vi fra dansk side været repræsenteret i arbejdet fra starten af processen, siger Erling Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard.

- Eftersom de danske ressourcer er begrænsede i forhold til mange andre EU-lande, har man fra dansk side valgt at lægge hovedindsatsen inden for last og sikkerhed (S-1990), beton (S-1992) og geoteknik (S-1997) og mere beskedne delindsatser inden for stål (S-1993), træ (S-1995) og murværk (S-1996), siger Erling Trudsø.

Og det er ikke tilfældigt, at netop de områder, er i fokus fra dansk side.

- Vi har fokuseret på at give input til byggeriets helt centrale dele, som det danske marked har store krav til. Vi er kommet rigtig langt med at overbevise vores europæiske partnere om at tage danske praksisser med i kravene. Det gælder fx beton, hvor man i Danmark har stort fokus på at udnytte materialets egenskaber optimalt via beregningsmetoder, mens andre lande kan være tilbøjelige til bare at tilføje mere armering i konstruktionen. Om det lykkedes, finder vi ud af, når der bliver stemt om de endelige forslag, siger Erling Trudsø.

De første danske input er netop nu ude i første kommenteringsrunde i de enkelte lande. Senere følger en officiel CEN-høring. Den samlede revision er opdelt i 4 faser, hvoraf ovenstående er en del af Fase 1.